Greve Midtbycenter

Greve Midtby vil med dette projekt afspejle en konkret vision for Greve Midtby, samtidig med, at man vil være med til at sætte faglige standarder og inspirere andre forstadskommuner i Danmark og udlandet.
Greve Midtby rummer i dag en række centrale og vigtige fællesanlæg i form af svømmehal, gymnasium, station, indkøbscenter og forskellige skoler. Herudover ligger en af hovedstadsregionens bedste strande mindre end 600 meter fra Greve Station. Der er således store potentialer og kvaliteter at bygge videre på, for at gøre det til et sted, hvor vores borgere og gæster i højere grad har lyst til at opholde sig.
Stationsforpladsen mellem stationen og centret, bliver lettere at overskue, både som gående og som cyklist. Der er skabt små pausesteder og ophold under træerne og med mulighed for en markedsplads om sommeren. Høje lysmaster er med til at skabe tryghed om aftenen.
Den anden plads er ne vente- og afsætningsplads, som busserne kører rundt om er en aktiv plads, hvor det at vente på bussen bliver en helt anderledes oplevelse end normalt. Her kan man gynge, vippe eller sidde i en strandstol.
Den overordnede idé og plan fra NIRAS, som er totalrådgiver på projektet, har været at give et aftryk af kysten, der ligger i gåafstand fra stationen.

Projekt

Greve Midtbycenter


Arkitekt

Niras


Udførende

NCC


Udført år

2017


Produkt

Klinker i specialformater