Bernhard Bangs Allé

En kvalitetsfuld klinkebelægning i stabelforbandt snor sig gennem det smalle gårdanlæg ved den nye bebyggelse mellem Bernhard Bangs Allé 17 og mod metroen. Gårdanlægget er anlagt ovenpå boligforeningens parkeringskælder og en trappe centralt i gården forbinder de to niveauer. Klinkebelægningen i varme toner leder hen til hovedindgange og til gårdens intime opholdslommer omgivet af staudeplantninger.

I den skyggefulde gård er opholdsnicherne omhyggeligt placeret efter solen, så det er muligt at finde en plet i solen over hele dagen. Grønne bede mod lejlighederne og centralt i gården skaber frodige rumligheder og forløb. Beplantningen der primært består af staudegræsser og med drys af blomstrende stauder, sikrer årstidsvariation i gården. Mod nabofacaden er plantet klatreplanter og ophængt fuglehuse, der tilføjer til gårdens hyggelige atmosfære, og her er ligeledes skabt et særligt solhjørne op ad den lune mur.

Projekt

Bernhard Bangs Allé


Arkitekt

MASU Planning


Udførende

MøllerLøkkegaard


Udført år

2020


Produkt

Søndervig 208/50/50 mm